Så kører vi afsted
En sang fyldt med lyde og bevægelser, hvor børnene leger bilkørsel. Sangen stimulerer fantasi, kropskoordination og fælles opmærksomhed gennem legende bevægelse. Det er en SOLsang og er fra min første udgivelse “Op på tæerne” (år 2000).
Krop, sanser og bevægelse – Kommunikation og sprog
Tekst:
Så kører vi afsted
Tekst og musik: Michael Back Jensen
1.
Så kører vi afsted
og så ser vi hvad der sker
når vi trykker på vores speeder
der lyder sådan her:
(vi træder på speederen og siger motorlyde)
La, la, la………
2.
Så kører vi afsted
og så ser vi hvad der sker
når vi trykker på vores horn
der lyder sådan her:
(vi trykker på vores næser og siger som et horn)
La, la, la……….
3.
Så kører vi afsted
og så ser vi hvad der sker
når vi trykker på vores viskere
der lyder sådan her:
(vi laver en vinduesvisker med armene og siger som sådan eén gør)
La, la, la…………
4.
Så kører vi afsted
og så ser vi hvad der sker
når vi smækker vore døre
der lyder sådan her:
(vi smækker med døren og siger som en dør der smækker)
La, la, la………..
5.
Så kører vi afsted
og så ser vi hvad der sker
når vi slukker vores motor
der lyder sådan her:
(motoren slukkes)
Legeideer:
Før:
vi finder vores usynlige nøgler og låser vores bildør op.
sætter os ind, tager selen på og starter bilen.
Under: Vi følger versene – siger bil lyde.
Efter:
Vi er kørt til et sted (Skov, strand, by…).
og hvad skal vi så lave der?
